07/12/2019

Fritiden er din egen!

Fritiden er din egen, brug den fornuftigt.

Juhu! Jeg har netop købt flybilletter til USA til mig og min kæreste. Vi skal af sted til jul, og vi glæder os sindssygt meget. Jeg har en god veninde, der er dansk, og har boet i 7 år i Florida, som vi også skal besøge.

Jeg spurgte hende den anden dag, hvad der var vigtigt for os europæere at vide, når vi skal besøge USA, og hun sendte mig denne herlige liste:

 

  • Skatter er ikke inkluderet på prismærker. Hver stat har en forskellig skat på varer.
  • At spise på restaurant går ved almindelige restauranter langt hurtigere, end det gør i Danmark. Det forventes, at du spiser og så forlader stedet. Ofte er der en bar, hvis du gerne vil have en drink efter maden.
  • Du kan ikke have åbne flasker af vin, øl eller alkohol, når du kører bil eller går på gaden.
  • Vand er gratis på restauranter. Det er vandhanevand og kan smage forfærdentligt, hvis det ikke er filtreret.
  • Sodavand og iste kan fyldes op gratis, og du bliver tit automatik spurgt, om du vil have en refill.
  • Hvis du ser Diet Soda, er det det samme som light soda i Europa.
  • På restaurant hedder hovedretter entrees. Forretter kaldes appetizers eller nogle gange starters.
  • Det er OK at bede om en box, hvis du gerne vil tage resten af dit måltid med hjem.
  • Når du ankommer til en restaurant, er der som oftest en værtinde (hostess), som anviser dig til dit bord. Medmindre der er et skilt, at du selv kan finde et bord, bør du vente på en hostess.
  • Hvad angår svømning og mænd, så er speedos ikke velanset. De fleste mænd bærer shorts, der går til midt på låret eller længere. Kvinder kan ikke være topløse, medmindre der er tale om en nudiststrand.
  • Drikkepenge på restauranter bør være 15-20%. Servitricerne får ikke en stor løn og lever af drikkepenge.
  • Shoppingvogne skal ikke have en mønt, som vi kender det i Danmark. De er gratis.
  • Du kan ikke bruge din føntørrer, barbermaskine etc. uden en omskifter, da stikkene er anderledes.

 

Hvad med dig? Har du besøgt USA? Måske skulle du starte med New York. Der er tit billige flybilletter til New York at få på nettet: http://www.rejsepriser.dk/flybilletter/usa/new-york/ . God tur – hvor du end måtte ende med at tage hen i USA!

 

 

Alle