11/11/2019

Fritiden er din egen!

Fritiden er din egen, brug den fornuftigt.

Da min mand ville skilles og hurtigt pakkede sine ting og forlod mig, blev hverdagen besværlig. I forbindelse med bodelingen var vi blevet enige om, at jeg kunne overtage villaen og vores private bil, min eksmand fik sommerhuset og båden. Skilsmissen indebar ikke økonomisk ruin for nogen af os, jeg kunne beholde min dejlige hushjælp, fortsat dyrke mine veninder og hobbies, men haven viste sig at blive en belastning. I løbet af en uge stod græsset i knæhøjde og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op, det så frygteligt ud og det var pinligt at se på.

Min eksmand havde altid elsket haven, slappede af ved havearbejdet, det var ham der slog græs og ordnede de tunge opgaver der ude, jeg ordnede blomsterbedene og  krukkerne på terrasserne.

Til min onsdagsbridge indviede jeg min veninde i mine kvaler og hun foreslog med det samme at ansætte en havemand. Men beboerne i det kvarter jeg bor i, har nærmest støvsuget markedet for havemænd, for alle her på Strandvejen har en havemand eller gartner ansat. Og selv om jeg annoncerede i aviserne og i supermarkederne lykkedes det mig heller ikke at få en eneste henvendelse.

Tilfældigt så jeg en reklame i et magasin som præsenterede en robotplæneklipper,

en robotklipper, som efter en indstilling og opladning en gang imellem selv klippede græsset. Denne løsning ville være ren magi for mig, men når skæbnen nu havde budt mig en alenetilværelse måtte jeg tage mig sammen og få klippet plænen på en eller anden måde.

Jeg ringede til planteskolen i området, de oplyste, at de havde et udvalg af robot plæneklippere som jeg var velkommen til at komme at se, og der var også mulighed for at jeg kunne låne en græsrobot i første omgang. Der var ikke andet at gøre, end at køre til planteskolen, lægge kortene på bordet og fortælle om mine fortrædeligheder og min totale uvidenhed om græsslåning.

Planteskolens ejer modtog mig allerede i indkørslen og vi gik straks hen til bygningen hvor maskinerne var udstillet. Jeg fik forevist forskellige modeller af robotklippere som ejeren mente ville passe perfekt til min græsplænes størrelse og udformning. han demonstrerede robotten, og som jeg så det var det en simpel sag at starte sådan en maskine og få den til at køre rundt og klippe græsset. Og som han sagde med et skævt smil, så kunne selv kvinder finde ud af at bruge sådan et dyr.

I første omgang bad jeg om at låne en robotklipper et par dage og jeg blev tilbudt at planteskolens chauffør kunne aflevere den hos mig samme eftermiddag. Nu har jeg så haft robotten i to dage, jeg sad oppe den halve nat for at beundre maskinen  og min nyklippede græsplæne. I dag kører jeg til planteskolen igen og betaler regningen og er allerede begyndt at glæde mig til næste gang græsset skal klippes. For mig er det grænseoverskridende at klippe græs, og det har da også vakt en vis nysgerrighed her på vejen at den fraskilte kvinde i den store hvide villa selv slår græs.

Alle